Hvad gik Stavnsbåndet ud på, og hvornår blev det ophævet?

Stavnsbåndet var en regel i Danmark, der bandt mandlige bønder til det gods, hvor de var født. Det blev indført i 1733.

• Formålet var blandt andet at sikre, at godsejerne havde arbejdskraft og soldater til rådighed. Bønderne kunne ikke frit flytte fra godset.
• Stavnsbåndet gjaldt mænd i en bestemt aldersgruppe og hang tæt sammen med hoveriet, altså det pligtarbejde bønderne skulle udføre for godsejeren.

I slutningen af 1700-tallet kom de såkaldte landboreformer, hvor man ville forbedre bøndernes vilkår og gøre landbruget mere effektivt. Som en del af disse reformer blev Stavnsbåndet løsnet ved en forordning i 1788. Det skete gradvist over en årrække, så de yngste blev frigjort sidst.

Stavnsbåndets ophævelse ses ofte som et vigtigt skridt mod et friere bondesamfund og hænger sammen med andre reformer som udskiftningen, hvor de samlede landsbyjorder blev delt op i selvstændige gårde.

Når du læser om perioden, er det en god idé at se reformerne i sammenhæng frem for hver for sig. En tutor kan hjælpe dig med at få overblik over landboreformerne, hvis du vil gå mere i dybden.