Hvad mente Descartes med 'jeg tænker, derfor er jeg'?

Sætningen jeg tænker, derfor er jeg stammer fra den franske filosof René Descartes og udtrykker udgangspunktet for hans filosofi.

Descartes ville finde et helt sikkert fundament for viden. Derfor begyndte han med at tvivle på alt, hvad han overhovedet kunne tvivle på. Han betvivlede sanserne, fordi de nogle gange bedrager os, og selv matematik, fordi en ond bedrager i princippet kunne narre ham. Denne fremgangsmåde kaldes den metodiske tvivl.

Men midt i al tvivlen indså han én ting, han ikke kunne betvivle: at han tvivler og tænker. For selv hvis han bliver bedraget, må der være et jeg, der bliver bedraget og tænker.

• Tvivlen er i sig selv en form for tænkning.
• Tænkning forudsætter en tænker.
• Altså må jeg eksistere, i hvert fald som tænkende væsen.

Dermed havde Descartes fundet et sikkert holdepunkt, han kunne bygge resten af sin filosofi på. Sætningen markerer også en vending mod bevidstheden og fornuften som grundlag for erkendelse. En tutor kan hjælpe, hvis du vil forstå sammenhængen med resten af hans tænkning.