Hvad var oplysningstiden, og hvilke ideer kom den med?

Oplysningstiden er en periode i europæisk idehistorie, der især forbindes med 1700-tallet. Det centrale slogan kan sammenfattes i Immanuel Kants opfordring: Sapere aude, vov at bruge din egen forstand.

Tidens tænkere satte fornuften og den frie kritiske tænkning i centrum. De udfordrede traditionelle autoriteter som kirken og enevælden og mente, at mennesket selv kunne erkende verden og forbedre samfundet ved hjælp af viden og videnskab.

Nogle af de vigtigste ideer var:

• Tro på fornuften frem for overtro og blind tradition.
• Naturlige rettigheder og lighed mellem mennesker.
• Adskillelse af statsmagten, som Montesquieu argumenterede for med magtens tredeling.
• Religiøs tolerance og ytringsfrihed.
• Fremskridtstanken: at verden kan blive bedre over tid.

Centrale tænkere er blandt andre Voltaire, Rousseau, Montesquieu og Kant. Oplysningstidens ideer fik stor betydning for den amerikanske og den franske revolution og dermed for moderne demokrati og menneskerettigheder.

Det er værd at huske, at oplysningstiden ikke var ét samlet program, men en bred bevægelse med mange uenigheder.

Vil du forstå sammenhængen mellem tænkerne bedre, kan en tutor guide dig igennem perioden.